Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/9/f/flettedehvaler.dk/httpd.www/prosa.php:1) in /customers/a/9/f/flettedehvaler.dk/httpd.www/prosa.php on line 2  Flettede Hvaler - Flettede Hvaler - Flettede Hvaler - Flettede Hvaler
"Burde glas være lige så nemt at få med på færgen som øl og Vivi, skulle mine holdninger lige poleres en gang..."

Prosa


Spøgelser er som møl for solen, de mildnes stille, men sikkert. Du skabes i lys, og færdes i gader, dine hylstre ligger og flyder ubekymret hen. Nu spørger du en betjent om han ved hvor alting ligger begravet. Han svarer hviskende og undvigende, flakser videre mod solen, som du maler med det samme, mens du endnu kan huske den.

Nu køles dagens solvendte mindretal og skulle du få en ide om fædrelandssange, så har egnens bugt altid en anden mening. Blå grænser altid op til grøn, det har det gjort siden tidernes morgen, du kan blot kaste et blik i ethvert himmerige, så er du overbevist.

Du tror at lysets mønstre skal lede os alle, sammen hånd i hånd, du tror at skindet kun er bedrag og gyldne fingerpeg, men intet legeme har endnu vist sin forgyldte vrange ud, du har taget fejl, ligesom de første alger tog fejl af havet og stenene.

Sekunder løber gnidret mod strandens kølige salte, skumflader rejses mod skiløjperne, det sidste jernis er allerede kæntret. Bevidstheden om dit umulige gensyn vækker alt til live og skinner sødligt mod din pande. Nu dages livets pilot, han gør som alle andre skabninger, stryger foden med glitter, inden han går til grunde.

Belysningen er så vigtig at jordens lys fornemmes på en akavet måde, du vender ansigtet mod jorden, men belysningen rammer ved siden af og smitter alt med mos og bregner. Skidt er bedst om natten, så du tror at alt er som om natten, der tager du igen fejl, for dagens mos og bregner er de samme som nattens.

Sten mister sin betydning, de store færger er ligeglade med stenene, men alt forstenes og forties. Opgangen former sig på samme måde som stenen, fast og med en tiloset overflade, der viskes med salt og syre. Farverne fornemmes på samme måde, selvom de er ligeglade.

Hæslig blæst må uværligt minde dig om skyerne du så som lille. Den store sky. Havens lys mindede dig den gang om bilismens favntag i dig og dine strittende grene. Du byggede biler af grene, naturen mindede dig om bilismen. Sten kom før grene.

Pudsige armsving får dig ikke længere til at vende hovedet, kun ønsket om flere sekunder kan ramme din vilje. End ikke et æbleskrog kender så meget til det frie fald som du. Ankre holder igen på noget de ikke har begreb om, hele skibes skæbner ligger i deres grene, jerngrene. Sten og jern og grene er dagens motto, du slipper ikke, du har allerede sat dig til rette ved rattet.

Du spiser, men du argumenterer for at du kører i bil. En bil af jern og syre. Nu det skarpe sving, du var nær væltet da du var 40 år, men jern er stærkere end grene og du vender ansigtet mod maden, men benzin rammer dine øjne og slimhinder, det er meget usundt, benzin er som jern og sten.

Dine sejl drives frem og tilbage af alger og mønje, udkrabet fra bjergets kloak, skærpet og belyst endnu en gang i mørke æsker, skabt og forgrenet af de flakkende mønstre som altid viser sig i loftet, når man genfødes.